Vi gør det lidt bedre - hver gang...

Hvad kan en vicevært og en varmemester hjælpe med?

Ejendomsservice er en oplagt mulighed for at løse en lang række praktiske opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og daglig drift af en ejendom. Med ejendomsservice kan I både få hjælp til indendørsopgaver såsom rengøring, trappevask og kontakt til beboere og håndværkere, samt hjælp til udendørsopgaver såsom snerydning, græsslåning, og håndtering af affald og fejning.

Med ejendomsservice kan I desuden få hjælp til varetagelse af viceværts- og varmemesteropgaver.

Opgaver for en varmemester

Hvis I gerne vil have hjælp til at varetage jeres varmecentral, så I kan være sikre på varme i radiatoren og varmt vand i hanerne, er det en varmemester, I har brug for. En varmemester ved, hvordan et varmeanlæg skal justeres for at køre optimalt, og derfor er der faktisk penge at spare ved at få en professionel varmemester til at stå for den del af ejendomsservicen.

Derudover er der også sundhedsmæssige fordele ved at få en professionel varmemester til at påtage sig opgaven. Det er nemlig vigtigt, at jeres drikkevand altid har den rette temperatur, så I undgår farlige bakterier i vandet.

En anden opgave, som en varmemester kan tage sig af, er udfyldning af ELO-rapporter, som kan være besværlige og tidskrævende at udfylde, hvis man ikke selv har erfaring på området.

Opgaver for en vicevært

Hvis du bor i en boligforening, kan der være mange opgaver, som kan være rare at uddelegere til en vicevært. En vicevært tager sig typisk af diverse opgaver inden for vedligeholdelse af ejendommen, både indvendigt og udvendigt. Indvendigt kan det være trappevask, rengøring, kontakt til håndværkere og beboere, udskiftning af pærer, små håndværksmæssige opgaver og reparationer, og udvendigt kan det være opgaver såsom snerydning, fejning og græsslåning, hækkeklipning, håndtering af ødelagte kloakker og sortering af affald.

En vicevært kan altså varetage mange af de daglige driftsopgaver, som får hverdagen til at hænge sammen. Med ejendomsservice kan du sikre dig ordentlige omgivelser og en velfungerende hverdag, hvor du ikke skal tænke på noget, andet end at nyde livet.

Hvis du vil finde en professionel og velfungerende virksomhed, som tilbyder ejendomsservice, og som kan varetage varmemesteropgaver eller viceværtsopgaver i jeres ejendom, er Tip Top Ejendomsservice et oplagt sted at henvende sig. Hos Tip Top Ejendomsservice har vi mere end 15 års erfaring med ejendomsservice, og høje standarder for kvaliteten af vores arbejde.

Du er altid velkommen til at kontakte os for et tilbud på en opgave, eller blot for en uforpligtende samtale.